5.5.6 Afsluttende design rådgivning

Ud over disse fem generelle designprincipper vil jeg gerne byde på to andre råd. For det første kan den øjeblikkelige reaktion, som du måske støder på, når du foreslår et samarbejdsprojekt, være "Ingen ville deltage." Selvfølgelig kan det være sandt. Faktisk er manglen på deltagelse den største risiko for masseprojekter. Denne indvending opstår imidlertid normalt ved at tænke på situationen på den forkerte måde. Mange starter med sig selv og træner: "Jeg er optaget; Det ville jeg ikke gøre. Og jeg kender ikke nogen, der ville gøre det. Så ingen ville gøre det. "I stedet for at starte med dig selv og arbejde ud, skal du dog begynde med hele befolkningen af ​​mennesker, der er forbundet med internettet og arbejde i. Hvis kun en ud af en million af disse mennesker deltager, så er dit projekt kunne være en succes. Men hvis kun en ud af en milliard mennesker deltager, så vil dit projekt sandsynligvis være en fiasko. Da vores intuition ikke er god til at skelne mellem en-i-en-million og en-i-en-milliard, må vi erkende, at det er meget svært at vide, om projekter vil skabe tilstrækkelig deltagelse.

For at gøre dette lidt mere konkret, lad os vende tilbage til Galaxy Zoo. Forestil dig Kevin Schawinski og Chris Linton, to astronomer, der sidder i en pub i Oxford og tænker på Galaxy Zoo. De ville aldrig have gættet - og aldrig kunne have gættet - at Aida Berges, en opholdsmodem på 2, der bor i Puerto Rico, ville ende med at klassificere hundredvis af galakser om ugen (Masters 2009) . Eller overvej det tilfælde af David Baker, den biokemist, der arbejder i Seattle, der udvikler Foldit. Han kunne aldrig have forventet, at en person fra McKinney, Texas ved navn Scott "Boots" Zaccanelli, som arbejdede om dagen som køber til en ventilfabrik, ville tilbringe aftenen foldende proteiner, og så stige til en række seks på Foldit, og at Zaccaenlli ville gennem spillet indsende et design for en mere stabil variant af fibronectin, som Baker og hans gruppe fandt så lovende, at de besluttede at syntetisere det i deres lab (Hand 2010) . Selvfølgelig er Aida Berges og Scott Zaccanelli atypiske, men det er internettet: med milliarder mennesker er det typisk at finde den atypiske.

For det andet, på grund af denne vanskelighed med at forudsige deltagelse, vil jeg gerne minde om, at oprettelse af et massesamarbejdesprojekt kan være risikabelt. Du kan investere en stor indsats for at opbygge et system, som ingen vil bruge. Edward Castronova, som er en førende forsker inden for økonomi i virtuelle verdener, bevæbnet med et tilskud på $ 250.000 fra MacArthur Foundation og støttet af et team af udviklere, brugte næsten to år på at forsøge at opbygge en virtuel verden, inden for hvilken han kunne udføre økonomiske eksperimenter. Til sidst var hele anstrengelsen et fiasko, fordi ingen ønskede at spille i Castonovas virtuelle verden; det var bare ikke så sjovt (Baker 2008) .

På grund af usikkerheden om deltagelse, hvilket er svært at fjerne, foreslår jeg at du bruger lette opstartsteknikker (Blank 2013) : Byg enkle prototyper ved hjælp af off-the-shelf software og se om du kan demonstrere levedygtighed, før du investerer i partier af brugerdefineret softwareudvikling. Med andre ord, når du starter pilotprøvning, vil dit projekt ikke - og bør ikke se ud som poleret som Galaxy Zoo eller eBird. Disse projekter, som de er nu, er resultatet af mange års indsats fra store hold. Hvis dit projekt vil mislykkes - og det er en reel mulighed - så vil du svigte hurtigt.